
Min baggrund
Jeg hedder Maja Treebak og er en erfaren psykoterapeut med over 20 års erfaring inden for psykiatri, terapi og pædagogik. Jeg er uddannet psykoterapeut MPF fra Hildebrand Instituttet og DAT-terapeut fra Center for Dialektisk Adfærdsterapi. Derudover er jeg i gang med en uddannelse i NARM, en metode til behandling af udviklingstraumer. Min psykoterapeutiske uddannelse ved Hildebrand Instituttet er specialiseret i arbejdet med mennesker, som har været udsat for omsorgssvigt eller overgreb. Jeg er certificeret psykoterapeut, hvilket betyder, at jeg som terapeut lever op til formalia omkring egenterapi, supervision og eksamen. Jeg er derudover medlem af Dansk Psykoterapeutforening, som er din garanti for, at jeg har de faglige og praktiske forudsætninger for at arbejde som psykoterapeut. For tiden går jeg i supervision ved psykoterapeut MPF Aleksandra Abildgaard. Jeg har en meget bred erhvervserfaring inden for psykiatri, pædagogik, terapi, rusmiddelbehandling samt sparrings- og supervisionsopgaver.
Min tilgang
Jeg arbejder med en jordnær og fordomsfri tilgang, hvor du kan forvente at blive mødt med accept og nærvær. Jeg tror på, at ægte forandring sker i et trygt og respektfuldt terapeutisk forhold. Min erfaring har vist mig, at når mennesker føler sig set og hørt uden fordømmelse, kan de begynde at udforske og forstå deres indre verden på en ny måde. Uanset hvilke udfordringer du står overfor, er jeg her for at hjælpe dig med at navigere i dem. Jeg har stor erfaring med at arbejde med mennesker, der regulerer deres følelser på destruktive måder, samt unge voksne fra familier med stof- og alkoholproblemer. Jeg tilbyder også samtaler for pårørende, der har brug for støtte og vejledning i forhold til deres næres udfordringer. Hos mig kan du forvente, at samtalerne foregår i dit tempo, og jeg lytter og stiller spørgsmål til både det, der fortælles, og det, der ikke nødvendigvis siges højt.

Min vision
Min vision er at skabe et rum, hvor du kan udforske dine følelser og oplevelser uden frygt for at blive dømt. Jeg har gennem livet selv gået i terapi og supervision og har stor erfaring både som terapeut og klient. Dette gør mig i stand til at forstå og støtte dig på din rejse mod større selvindsigt og trivsel. Jeg vil beskrive mig selv som meget jordnær, fordomsfri og med et solidt fagligt og menneskeligt fundament. Hos mig kan du forvente at blive mødt med ægte nærvær og en dyb forståelse for dine udfordringer. Jeg bruger ikke unødvendige smarte fyldord, som kan være svære at gennemskue, men fokuserer på en ærlig og direkte kommunikation, der fremmer klarhed og forståelse. Min vision er, at du gennem terapien får mulighed for at lære nyt om dig selv og finde nye måder at håndtere dine udfordringer på, så du kan opnå en bedre livskvalitet og følelsesmæssig balance.
Hvad Mine Klienter Siger
Hun var en rollemodel, som man kunne læne sig op af; en rigtig person med drømme, håb og erfaring, som hun delte ud af med gavmildhed og forståelse. Der var aldrig nogen fordømmelse, kun accept og hjælp til at komme videre med hvor man nu befandt sig og hvor man gerne ville hen.
Hun var en enorm positiv indflydelse på mit liv i den periode og jeg kan ærligt sige, at jeg er en bedre person, for at have haft hende i mit liv. Hun er ikke bare dygtig til sit arbejde, hun forstår at når man arbejder med mennesker, så er det vigtigt selv at være menneske - så man kan møde dem der hvor de er.
Jeg kan på det varmeste anbefale at give Maja en chance - du får svært ved at finde en terapeut med mere hjertevarme og rummelighed.


Hun er faktisk den første jeg har ville være 100% ærlig overfor.
Så tak for Maja, en mega skøn og dygtig kvinde 🙂
